Vores blod består af forskellige celler såsom de røde og hvide blodlegemer, samt blodpladerne. De røde blodlegemer sørger for at ilt bliver transporteret rundt i kroppen. De hvide blodlegemer er med til at bekæmpe infektioner, og blodpladerne hjælper med at få vores blod til at størkne, hvis vi for eksempel har pådraget os en skade. Dermed spiller blodet en vigtig rolle i forhold til vores sundhed, men blodet kan også rammes af sygdom. Hæmatologi er et speciale inden for lægevidenskaben, som fokuserer på blod-og lymfekirtelsygdomme. Det drejer sig både om godartede lidelser, men også ondartede sygdomme såsom knoglemarvskræft (myelomatose), lymfekræft og leukæmi.
Knoglemarvskræft (myelomatose) er, som navnet angiver, kræft i knoglemarven. Knoglemarven findes inde i nogle af kroppens større knogler, og dens funktion er at danne de forskellige blodlegemer. Knoglemarvskræft skyldes, at der sker en ondartet transformation af en bestemt type af de hvide blodlegemer, nemlig plasmacellen. Plasmacellens normale funktion er at producere antistoffer, som skal bruges for at bekæmpe infektioner. Den ondartede transformation medfører, at plasmacellen begynder at dele sig uhæmmet. Denne overproduktion af plasmaceller bevirker, at der ikke længere produceres tilstrækkeligt af de andre blodlegemer. Derudover begynder den ondartede plasmacelle at danne et antistoflignende protein, kaldet M-komponent. Til forskel fra normale antistoffer, har M-komponenten ingen infektionsbeskyttende virkning, hvilket bevirker, at patienter med knoglemarvskræft ofte vil have et svækket immunforsvar.
Det skønnes, at der årligt er omkring 350 personer, der diagnosticeres med knoglemarvskræft i Danmark. Sygdommen rammer ofte den ældre del af befolkningen, men også yngre personer kan få stillet diagnosen.
Årsagen til knoglemarvskræft er ukendt, dog er en høj alder en risikofaktor. Derudover tyder forskning på, at monoklonal gammopati (MGUS), som anses for at være et forstadie til knoglemarvskræft, øger risikoen for at udvikle knoglemarvskræft senere i livet.
Overproduktionen af plasmaceller og M-komponent medfører, at patienter med knoglemarvskræft ofte vil have symptomer såsom knoglesmerter, afkalkning af knoglerne, gentagende infektioner nyresvigt samt opleve træthed på grund af blodmangel.
Hvis knoglemarvskræft mistænkes, tages der foruden en blod-og urinprøve for at detektere tilstedeværelse af M-komponent og dets komponenter, også en knoglemarvsprøve for at undersøge antallet af plasmaceller. Derudover vil en røntgenundersøgelse eller en CT-scanning kunne belyse, om der blandt andet er tegn på knoglebrud og afkalkning af knoglerne.
De seneste år er prognosen for knoglemarvskræft blevet bedre, idet en del nye behandlinger er blevet indført. Den medicinske behandling bliver tilrettelagt den enkelte patient, hvor der blandt andet tages højde for alder og komorbiditet.
Du kan læse mere om myelomatose på vores patienthjemmeside: www.levmedmyelomatose.dk
Akut Lymfatisk Leukæmi (ALL) er en form for blodkræft, hvor kroppens lymfocytter undergår en ondartet forandring. Man opdeler ALL i to undertyper; B-ALL (80%) og T-ALL (20%), alt efter hvilken type af lymfocytter, der er påvirket. Den ondartede forandring bevirker, at lymfocytterne får en umoden karakter samtidig med, at de begynder at vokse uhæmmet. Dette bevirker, at cellerne ikke længere kan fungere som immunforsvarsceller, og deres overproduktion fortrænger den normale knoglemarv og reducerer dannelsen af andre blodlegemer.
I Danmark får ca. 40 voksne årligt stillet diagnosen. Dog er ALL den hyppigste kræftform hos børn, som oftest diagnosticeres med sygdommen i alderen 2 til 5 år. Det er oftest uvist, hvorfor ALL udvikles hos patienter, men rygning samt stråle-eller kemoterapi fra tidligere kræftbehandling er blevet beskrevet som risikofaktorer. ALL symptomer er ofte forbundet med, at knoglemarven ikke producerer et tilstrækkeligt antal af raske blodlegemer. Det vil give sig til udtryk i form af træthed, eventuel svimmelhed, vejrtrækningsproblemer, blødning, samt nedsat evne til at bekæmpe infektioner.
Hvis ALL mistænkes, tages der en blodprøve, hvor man kigger på antallet af de forskellige blodlegemer. Hvis der er et højt antal af umodne lymfocytter, kan det være tegn på ALL. Udover blodprøver foretages der også en knoglemarvsundersøgelse, som blandt andet er med til at bestemme typen af ALL.
ALL behandles med kemoterapi, som justeres efter patientens alder, helbred og ALL type. For nogle patienter kan en stamcelletransplantation være en mulig behandlingsform.